SUNDHED

SUNDHED FOR MIG

Sundhed er uendeligt meget mere end vægt og blodtryk!

Det handler mest af alt om livsglæde, om lyst til at have betydning for fællesskabet, evne til at tage ansvar for sig selv – og viljen til at gøre en indsats. 

I mit liv er sundhed et vigtigt tema. Jeg har i mange år interesseret mig for sundhed, både inden for mit professionelle virke og for min egen og min familie.

Det er vigtigt for mig, at både krop og sjæl er sund, derfor elsker jeg sund, veltilberedt mad.

Jeg dyrker selv følgende:

  • ”De 5 Tibetanere”
  • Mindfulness (meditation/yoga)
  • Løb (ca. 3 gange om ugen)
  • Forskellige styrkeøvelser, hvor jeg bruger min egen kropsvægt.

SUNDHEDSPROFIL

Her er nogle af de emner, som jeg spørger ind til for at lave en sundhedsprofil:

  • Fysisk: Kropsopfattelse, kropsbevidsthed, selvbillede, smerter, gener, skader, allergier, helbredsproblemer, BMI, blodtryk, sygdom, infektionshyppighed m.m.
  • Psykisk: Mentalt, humør, stressniveau, sorg, krise, fobier, traume, energiniveau.
  • Socialt: Udadvendt, indadvendt, relationer; familie, ægtefælle, kæreste, børn, venner, veninder, søskende osv...
  • Søvn: Mængde, kvalitet, vaner, omgivelser.
  • Kost: Ernæringstilstand, gode - dårlige vaner, de 8 kostråd, energiniveau – humør, vægtproblemer, vitamintilstand, sukkerindtag.
  • Motion: Hyppighed, idrætsgren, interesse, vaner, mål.
  • Sex: Tilfredshed, partner, parforhold, romantik, behov, ønsker.
  • Stress: Stressorer, struktur eller mangel på samme, hensightsmæssige tiltag
SUNDHED
 

BOOK EN SUNDHEDSSAMTALE

Sundhedssamtalen kan være et udgangspunkt for et tjek på hvordan du har det og en kickstart på din nye livsstil.
 
Du kan booke en sundhedssamtale ved at ringe på tlf. 61 46 31 80 eller ved at sende  en mail her:

send mail 

FØR MOTION OG KOSTÆNDRING

Den gode SundhedsCoach interesserer sig mere for dig, end for kost og motion!

Inden vi overhovedet begynder, at snakke om 600 gram om dagen, 30 minutters motion, fisk, sukker, vand osv. – så skal vi kigge på dit liv, dine interresser, vaner, ønsker, livretter osv.

  • Hvad gør du allerede, som fungerer godt?
  • Hvad vil du ikke undvære?
  • Hvilke gode vaner og rutiner har du, som vi kan udbygge og udnytte?
I stedet for at skifte én livsstil ud med en anden, så beholder vi den du har, og bygger til! Ingen løftede pegefingre eller himmelvendte øjne – men en åben og kreativ interesse for det liv du har og sætter pris på. Vi finder sammen inspiration og idéer, til enkle og overskuelige og interessante ting, som kan gøre dit liv sjovere, give dig mere overskud og i sidste ende styrke din sundhed.

Små skridt – ingen snærende forbud og stramme regler, men forslag, muligheder og en skøn erobring af et sundere og sjovere liv.

 

KOM GODT I GANG

Er det måske tid til, at komme i gang med de sunde vaner igen?
 
Den dårlige samvittighed kan tage pusten fra et hvert initiativ, men fat mod, for selv små forandringer lønner sig på den lange bane.
 
Men jo længere du venter med at komme i gang, jo sværer bliver det. Så i stedet for at bruge din gode energi på den dårlige samvittighed og de mange undskyldninger, gælder det bare om at  komme i gang.
 
Så hvorfor vente til på mandag? Hvorfor ikke bare komme i gang allerede i dag?
 
Lav dig en realistisk plan, hvor du får tilgodeset det, der nu motiverer dig. Er det en total livsstilsomlægning på en gang eller er det små skridt du tage?
 
Det er vigtig, at du sætter et realistisk mål!
 
Finder ud af, hvad du vil ændre!
 
Hvem skal evt. støtte dig? Har du brug for en sparringspartner eller en coach? En der kan give dig vejledning i, hvad du kan lave af tiltag både på det ernæringsmæssige, men også på motionssiden. Hjælp til at nå dine mål og bevare motivationen.

 

OVERFLØDIGE KILO SKAL BÅDE SPISES OG MOTIONERES VÆK

Først og fremmest handler de overflødig kilo om, at der er for stort et kalorieindtag i forhold til forbrændingen.
Dernæst er det vigtig at se på de følelsesmæssige årsager til at vi spiser uhensigtsmæssige.
Spiser vi fordi vi er kede af det, er stressede eller keder os...
Får du tilstrækkelig sund fedt? Gode vitaminer og mineraler? Din søvn?
Der kan være mange årsager...
 
DANSKE UNDERSØGELSER:
FEDME BEHANDLES FORKERT, læs en spændende artikel, som danske forskere er kommet frem til her
Signe Rønnebro - Mindful Coaching | CVR: 33795645 | Valmuevej 15, Vejle - Danmark | Tlf.: 61463180 | sundhedscoachen@mail.dk