Supervision er en form for afgiftning og faglig
ajourføring, så vi kan bevare den profesionelle linje, kvalitet og personlig balance.
Udvikling af medarbejderne kan øge kvaliteten - og arbejdsglæden

Hvad får du ud af supervision
Det kan styrke den faglige indsats
Det kan give dig personlig og faglig inspiration
Det kan afhjælpe samarbejdsproblemer
Det kan forebygge at du brænder ud
Det kan forebygge stress
I supervisionen har du mulighed for at behandle emner eller situationer, som du møder i dit arbejde.
Det kan fx være i samspillet med klienten, din relation til klienten, episoder i forbindelse med behandlingen, arbejdsmiljøet m.m.
Det kan også være i forhold til dig selv, måske oplever du en indre uro eller usikkerhed, hvor du har brug for at få styrket dig selv og eller finde nye veje at gå. Måske synes du bare, at du er super god og din vej er den eneste, også dette kan være godt at få vendt.
Supervision giver nye vinkler
Her vil du møde en supervisor, der sammen med dig folder dit emne ud og kigger på det fra flere vinkler. Som NLP psykoterapeut har vi mange forskellige indgange til det.
Det kan være, at du bliver inviteret til at gå på gulvet og ”besøge” forskellige mulige løsninger. Det kan også være, at du får lov til at sidde i forskellige stole, have forskellige hatte på, eller noget helt andet.
Men lige gyldig hvilke metoder vi anvender, vil det altid tage udgangspunkt i det, som du kommer med og have til formål, at give dig en større valgmulighed, når du igen skal møde din klient.
